Vi står klar til at servicere dig
Ring på +45 2840 4217

Malerfirma med masser af gode ideer

Vi sætter farver på Juelsminde og Hedensted

Det kan let krible i fingrene efter at få noget kulør på væggene. Eller måske trænger sommerhuset til en tur udvendigt? Det er nemt at købe en bøtte maling og gå i gang, men du risikerer tit at blive en smule skuffet, når du har renset penslerne. Det er ikke altid så ligetil at opnå det resultat, du havde i hovedet.

Så kan det være en god idé at hyre et professionelt malerfirma, der ikke klatter på gulvet eller i møblerne, og som kan levere et resultat, du bliver tilfreds med.

Stuen ser måske lidt slidt og bedaget ud, og der er ikke meget, der kan ændre så meget på indtrykket som en ny farve på væggene. Måske ser dine møbler tilmed helt nye ud, når først vægge og paneler er frisket op.

Vi maler ofte sommerhuse i Juelsminde-området, når træværket skal have en omgang til de kommende sæsoner. Sådan et fritidshus kan se helt nyt ud, når først den friske maling er tør.

Vi er professionelle med mange års erfaring, så vi kan ret nemt give dig nogle ideer, du måske ikke selv havde fået. Vi giver meget gerne et uforpligtende tilbud på din maleropgave – lille som stor.

Vi forhandler professionel maling fra Becker, så vi kan også hjælpe, hvis du hellere vil male selv. Og vi giver naturligvis gerne nogle gode tips i den sammenhæng.

Vi kan også sagtens lave en delløsning, hvor du f.eks. selv fjerner det gamle tapet, hvorefter vi kan fuldspartle dine vægge, grunde og opsætte filt, glasvæv eller miljøvæv. Eller måske skal vi sætte tapetet op, før du selv maler? Mulighederne er mange.

Med et rutineret malerfirma bliver det hele en tand mere lækkert.

Omkring 40 års erfaring som malermester

Jeg hedder Bent Grejsmark og er faguddannet maler fra årgang 1975. Samlet har jeg omkring 40 års erfaring i malerarbejde og rådgivning. Grejsmarks Malerfirma var en realitet i 1993, og jeg og mine engagerede medarbejdere har siden lavet malerarbejde for både private, virksomheder, institutioner og skoler.

Sikkerhed og komfort

Vi er medlem af Danske Malermestre, hvilket er din garanti for seriøsitet og kvalitet. Vi er så rutinerede, at vi ikke sviner på gulve og møbler, men vi er naturligvis forsikret, hvis der mod forventning skulle ske et uheld.

Frem for alt slipper du for en masse besvær: Vi rydder op efter os selv, så det kun er de friske vægge, der vidner om, at vi har været der.

Vi kan lidt af hvert:

Indendørs

Vi spartler lofter og vægge, maler trælofter eller frisker op med lud, sprøjter overflader med malersprøjte, opsætter filt, væv, fotostater, tapeter – kort sagt alt, hvad der kan karakteriseres som malerarbejde.

Vi lakerer og maler alle typer overflader: Døre, køkkenskabe, køkkenlåger, møbler og inventar - både med sprøjte eller pensel.

Udendørs

Vinduer, udhæng, trægavl, facade, mur og puds: Vi har den rette maling og behandling til det hele.

Rå mure og epoxy

Vandskurede vægge eller rå murstensvægge er blevet ganske populære. Det er vi også erfarne i at lave.

Det er meget nemmere at renholde garagen og værkstedet, hvis det porøse betongulv får en glat epoxyoverflade. Det kan vi også lave.

Et nyt badeværelse?

Mange af 70’ernes typehuse i Juelsminde og Hedensted er udstyret med de tidstypiske grønne, blå eller brune fliser på badeværelset. De fleste vænner sig til det, fordi et nyt badeværelse er en bekostelig affære. Men vi kan sagtens male dine grønne eller brune klinker i lyse farver, så det næsten bliver som at få et nyt badeværelse. Vi kan naturligvis også male klinkerne i køkkenet.

Udsmykning

Vi kan de gamle malerteknikker, der ikke er så udbredte mere. Vi kan klare marmorering og patinering, ligesom vi kan male med bladguld. Dekorering af denne type er et speciale.