Vi står klar til at servicere dig
Ring på +45 2840 4217

Et malerfirma med høj faglighed og gode ideer

Vi giver dig et resultat, du bliver glad for

Det kan virke så ligetil at male eller tapetsere selv. Købe noget maling, tapet, en malerrulle, nogle pensler og lidt afdækningstape – og så ellers i gang. Men ret ofte lever resultatet ikke helt op til forventningerne; en ujævnhed, en klat farvet maling på panelet eller en åben rille mellem tapetbanerne kan irritere mange år frem.

Lad hellere os male og tapetsere. Vi gør det jo hver dag, så resultatet er sikkert hver eneste gang.

Der er ikke noget som malerarbejde, der kan friske et rum op. Ofte kan de gamle møbler se helt nye ud, hvis bare væggene og panelerne stråler i nye farver. Eller måske kan maling eller lakering af dørene gøre forskellen?

Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på dine ønsker – ligesom vi gerne bidrager med de muligheder, du måske ikke selv tænkte over. Lad vores faglighed og erfaringer hjælpe dig, så du får et resultat, du er glad for lang tid frem.

Vi kan også hjælpe dig med professionel maling fra Becker, gode fif og råd, hvis du foretrækker at svinge penslen selv.

Det kan være, du selv kan afrense det gamle tapet, vi fuldspartler dine vægge, grunder og opsætter filt, glasvæv eller miljøvæv. Sammen finder vi en løsning, du bliver glad for.

Med en professionel maler får du den ekstra finesse, der gør hele forskellen.

Maler med 40 års erfaring

Jeg hedder Bent Grejsmark, og jeg blev faguddannet maler tilbage i 1975. Samlet har jeg mere end 40 års erfaring som malermester, så malerarbejde og rådgivning sidder nærmest i rygraden. Jeg startede Grejsmarks Malerfirma i 1993, og siden har jeg og mit hold af yngre, engagerede medarbejdere haft travlt med malerarbejde på skoler, institutioner, virksomheder og sidst men ikke mindst hos mange private.

Sikkerhed for kvalitet

Vi spilder ikke maling på dine møbler, og vi udsmykker ikke dine gulve med malerklatter. Og skulle det utænkelige ske, er vi naturligvis behørigt forsikret.

Vi rydder også op efter os selv, ligesom du slipper for besværet med maling i køkkenvasken og rensning af pensler bagefter.

Vi er medlem af Danske Malermestre - din garanti for kvalitet.

Det kan vi:

Det fine

Vi udfører alle typer maleropgaver, herunder spartling af lofter og vægge, maling af trælofter eller ludbehandling, sprøjtning, opsætning af filt, tapeter, fotostater m.v.

Vi maler og lakerer døre, køkkenskabe/låger, inventar og møbler – med pensel eller sprøjte.

Det vejrbestandige

Vi maler dine vinduer, udhænget, trægavlen, facaden, pudset eller muren. Vi kan male det hele.

Det rå

Kunne du tænke dig vandskurede vægge, rustikke vægge eller rå murstensvægge, har vi også god erfaring med det.

Vi kan også epoxybehandle dine gulve i garagen eller værkstedet.

Det våde

Træt af gamle brune og grønne fliser og klinker i køkken eller badeværelse? Vi kan male dine fliser og give dit badeværelse eller køkken et helt nyt look.

Det gamle

Vi har udviklet et speciale i gamle malerteknikker, såsom marmorering, bladguld, patinering m.v. – så hvis du har brug for dekorering, kan vi også hjælpe.