Vi står klar til at servicere dig
Ring på +45 2840 4217

Malerfirma i Brædstrup med styr på kreativitet og faglighed

Vi hjælper med de gode, kreative ideer – og udfører vores malerarbejde præcist og professionelt.

Det er nemt at male selv. Alle kan gøre det. Bare et smut i trælasten, købe noget maling og lidt udstyr – og så ellers i gang. Det er jo næsten som barndommens malebøger, og det gælder også her om at holde sig inden for stregerne.

Men det hele tager alligevel en frygtelig tid. Måske er den købte pensel eller maling ikke den helt rette til opgaven, eller måske får du ikke dækket ordentligt af, så du hele tiden skal fjerne malingpletter fra panelerne. Og den hobbykniv er da også frygtelig sløv.

Når du omsider er færdig, er resultatet heller ikke helt, som du havde håbet. Måske skulle du alligevel have ofret en sandspartling på den ujævne væg, og der er da vist også en helligdag lige over fjernsynet.

Lad os hjælpe dig

Vi maler, tapetserer og spartler hver dag. Vi har de helt rette pensler og den rigtige maling til opgaven, og vores hobbykniv er ikke sløv.

Lad os friske dine rum op med tapet, væv og nye farver. Møblerne kan komme til at se helt nye ud, når vægge og paneler får en ny farve – eller bare en ny tone. Det kan hjælpe, hvis du gerne vil sælge dit hus eller lejlighed i Brædstrup, eller det kan hjælpe dig til at falde til ro i dit hjem. Slidte omgivelser, der trænger til en kærlig hånd, kan stresse dig, fordi der ser lidt beskidt ud hele tiden.

Uanset om du skal have malet hele dit hus eller blot har brug for hjælp til en mindre opgave, giver vi meget gerne et helt uforpligtende tilbud. Og vi kan også hjælpe med at finde en løsning, der passer til dit budget. Måske skal du selv male, mens vi tapetserer, eller måske skal du selv påtage dig opgaven med at fjerne gamle tapetrester. Vi finder en løsning, du bliver glad for.

Vi kan levere professionel maling fra Becker, hvis du selv vil have gang i penslerne og malerrullen.

Malermester i mere end fyrre år

Jeg hedder Bent Grejsmark, og jeg har arbejdet som faguddannet maler i godt 40 år. Grejsmarks Malerfirma blev åbnet i 1993, og min virksomhed har siden serviceret både virksomheder, institutioner, skoler og private i store dele af det øst- og midtjyske område – herunder Brædstrup og opland.

Komfortabelt, seriøst og sikkert

Vi er medlem af Danske Malermestre, og det er din sikkerhed for både faglighed, seriøsitet og kvalitet.

Vi er naturligvis forsikrede, så hvis vi - meget mod forventning - klatter på dine møbler eller tæpper, kan vi også tage hånd om det.

Men en væsentlig gevinst ved at vælge et professionelt malerfirma er naturligvis, at vi rydder op efter os. Det er kun det udførte arbejde, der dagligt minder dig om, at vi har været forbi.

Vi kan det meste:

Indendørs

Mørke trælofter kan lysnes med ludbehandling eller maling, og vi kan både spartle, tapetsere, male, opsætte glasvæv, filt eller fotostater på dine vægge.

Hvis dine skabslåger eller paneler trænger til en opfriskning kan vi også klare dem med pensel eller malersprøjte. Vi lakerer og maler alt.

Udendørs

Hvis vinteren har været hård ved træværket eller pudset på murene, kan vi også hjælpe. Lad os male udhænget, trægavlen, vinduerne, dørene – ja, hele facaden kan måske trænge til en omgang maling.

Epoxy på gulvet, rene mure og nyt badeværelse

De nye caféer, der skød op i 90’erne, gav danskerne appetit på rå murstensvægge eller vandskurede vægge indendørs. Det look kan vi også hjælpe dig med at få hjemme i køkkenet eller stuen.

Måske sukker du efter et nyt badeværelse, fordi de gamle grønne eller brune klinker fra 70’erne er blevet lidt kiksede at se på. Men vidste du, at de kan males? Vi maler klinker i nye, friske farver – både på badeværelset og i køkkenet. Og ja, vi kan også male gulvklinkerne, så de holder farven.

En epoxybehandling af gulvet i garagen eller værkstedet kan gøre det meget lettere at holde rent. På den måde kan du måske også bruge garagen til gildesal?

Pynt og udsmykning

De gamle malerteknikker er et speciale for Grejsmark Malerfirma. Vi har styr på patinering, dekorering og marmorering, ligesom vi også kan male med bladguld.